Murders in the Rue Morgue![]() Ved spillets begyndelse lægges orangutangen, som er morderen, på bordet ved siden af bunken. Denne fungerer som ekstra bunke, hvor der samles kort sammen, når spillerne har lagt stik ned. Disse kort vindes, hvis en spiller slutter spillet før den almindelige bunke er kørt i gennem første gang. Ved siden af disse to bunken laves en almindelig afsmidningsbunke. Kortsættet består af to slags kort og orangutangkortet. Det er bevis kort (Forstørrelsesglas) og specialkort. Grundlæggende er dynamikken i spillet at sammenligne med rommy (hvad navnet jo også hentyder til). I sin tur tager spilleren et kort op fra bunken eller det øverste fra afsmidningsbunken, lægger eventuelt kort ned på bordet og lægger dernæst et kort i afsmidningsbunken. Det gælder om at lægge stik ned (alene ens beviskort tæller som stik) eller at lægge til allerede lagte stik. Der er 10 forskellige slags beviskort, som oftest 5 af hver. Når en spiller har spillet et stik ned, skal der lægges et kort i Orangutang bunken. Spilleren ser det øverste kort i bunken, og vælger nu om dette eller det øverste kort i udsmidningsbunken skal lægges under orangutangen. Derudover må en spiller i sin tur lægge et specialkort ned. Der er 4 forskellige slags specialkort. Disse kort kan give forskellige fordele, som skal nævnes. Her er det anvendelsen i 2 spiller versionen (Tallet i parentes angiver antallet af kort): Dupin’s help (6): Man må tage to ekstra kort op eller finde et kort i udsmidsbunken Prefect of Police (1): Spilles og giver point hvis stikket ”Adolpe Le bon” er spillet Monsieur C. August Dupin (1): Der må tages op fra Orangutang bunken Brilliant deduction (4): Spilles og giver point, hvis de tilhørende stik er spillet. Udover den ekstra orangutangbunke og disse specialkort adskiller spillet sig også fra almindelig rommy ved, at de fleste af stikkene er parrede (markeres ved stikkenes farver). ”Edgar Allan Poe” stikket er ikke parret, men giver til gengæld flere point i sig selv, og ”Adolpe Le bon” stikket er ikke parret, men udløser ekstra point ved Prefect of Police. Hvis en spiller kan spille parrede stik ned, vindes yderligere 10 points. En spiller som har lagt alle sine kort ned før bunken er løbet igennem første gang får orangutang bunken, og må lægge kort til de kort spilleren har i forvejen. Spillere der har kort på hånden skal modregne disse, men ikke alle kort tælles med. Hvis du eksempelvis har kort på hånden, som kunne have været lagt til andres stik tæller disse kort ikke fra din score. ”Brilliant deduction” tæller heller ikke fra, hvis bare et af de to stik, som er repræsenteret på kortet er lagt ned. Med 4 personer spilles spillet i par. Alt hvad et par lægger ned lægges ned fælles. I denne version er Durpin’s help (specialkort) lidt anderledes. Spilles dette kort skal begge spillerne trække et kort i bunken og give et kort til den anden spiller. Designere: Mike Fitzgerald Antal spillere 2-4 spillere Spilletid 30 minutter Udgivelsesår: 1999 Spiltype: Kortspil Links: Quick Reference |